Kategoriarkiv: Kreativ

Her vil jeg vise nogle af mine kreative projekter.

Ny hobby – hækling

som overskriften siger, så har jeg fundet mig endnu en hobby. Nu er jeg faldet over hækling, hvilket der jo er mange andre der også har kastet deres kærlighed på. Min grund er, at jeg i øjeblikket ammer min lille dreng og derfor manglede jeg noget kreativt jeg kan sidde med mens jeg ammer. Det blev så til at jeg vil lære at hækle. Jeg har før prøvet at lære det, men jeg havde nok ikke lige et projekt jeg gerne ville bruge det på og derfor fangede det mig ikke helt. Men nu har jeg masser af ting jeg gerne vil lave til min lille baby. Jeg fik derfor et lynkursus af min svigermor og så ellers i gang. Mit første projekt er en vimpel-kæde til barnevognen. Jeg har fulgt en opskrift fra farmorfabrikken som har en rigtig fin beskrevet opskrift. Hvis jeg skal lave en ny, vil jeg nok ikke lave så lang en snor i enderne.

DIY: opfrisk dine fliser

I et forsøg på at lave en interessant pusleplads til den lille, har jeg ledt efter noget udsmykning til fliserne omkring den. Jeg har ledt efter nogle klistermærker, men jeg syntes ikke jeg fandt nogle der passede på de fliser jeg har omkring puslepladsen. Derfor har jeg fundet en anden løsning. Ved at tegne på fliserne med whiteboard markers kan jeg lave en helt personlig udsmykning og den kan nemt ændres hvis jeg bliver træt af den. Jeg har også brugt whiteboard markerne til at lave et par zendoodles på fliserne ved vasken. Så selvom du måske ikke er den fødte kunstner, så kan man hurtigt lave noget fint med et par zendoodles.

Pusleplads med tegninger og znedoodles

Pusleplads med tegninger og zendoodles

OBS lav evt. en lille test på en flise der ikke er så synlig for at teste at tusserne kan vaskes af på netop dine fliser. Og lad være med at tegne på fugerne, der kan det ikke vaskes af!

 

Adventskranse

Ved årets juledemonstration i blomsterbinding var der nogle adventskranse som jeg lige vil vise. Det kan være det kan inspirere andre til årets adventskrans. Jeg var så heldig at få den der er vist på de sidste to billeder med hjem. Det er en kæmpe adventskrans med en diameter på ca. 50 cm. Den er bare super flot.

Adventskranse 2014

Adventskranse 2014

Juledemonstration

Jeg har været til blomster bindings-demonstration sammen med min svigermor og jeg vil lige vise lidt af de ting der blev lavet og vist frem på kurset. Det kan være at der er andre der kan finde inspiration i nogle af kreationerne.

Dekorations-juletræer. De 4 små potter med abstraktioner over juletræer er nogle jeg selv laver hvert år til jul.

Dekorations-juletræer. De 4 små potter med abstraktioner over juletræer er nogle jeg selv laver hvert år til jul.

juledekorationer_2014_alternative

Alternative juledekorationer. Så kan man selv vurdere om det er nogle man kan lide 🙂

 

Keramik – en ny hobby

For noget tid siden blev jeg enig med en veninde om at deltage på et keramikkursus. Jeg tænkte at det ville være sjovt at prøve, også fordi der en nogle andre muligheder end der er i glas, så vi var afsted. Vi lærte de basale ting om ler og hvordan man arbejder i det man kalder pladeteknik. På kurset var det meningen at man skulle lære at lave et krus, og jeg fik da også lavet et enkelt krus, og så lavede jeg et par små vaser/pyntegenstande. Før man kan glasere sine ting skal de så lige brændes en enkelt gang, så det måtte vi jo vente med til en anden dag. Vi har nu været afsted et par gange og har fået lavet nogle flere ting og glaseret de første par ting vi fik lavet og nu har vi så hentet første produktion hjem. Resultatet var måske ikke helt hvad jeg havde drømt om inde i mit hovede men det er jo også første gang jeg prøver det. Jeg syntes at det med at glasere faktisk er lidt svært. Der skal lige netop være nok glasur på til at det dækker men ikke så meget at det kommer til at løbe.

Første forsøg på at lave keramik. Små vaser, et krus og skåle.

Første forsøg på at lave keramik. Små vaser, et krus og skåle.

Blomsterbinding

I aften har jeg hjulpet min svigermor ved at være chauffør, og for at jeg ikke bare skulle vente i bilen imens hun var på blomsterbindingskursus, så fik jeg lov til at være med. Jeg har faktisk længe gerne ville prøve det, jeg elsker også at lave dekorationer til jul, så det var sjovt at prøve at lave noget der også kan være fremme på andre årstider. Der var to bundne opgaver, en dekoration og en buket. Dekorationen ville jeg aldrig selv have fundet på at lave, men den blev faktisk ret fin. Og så fik jeg prøvet at binde min første buket, som trods alt blev hæderlig af et første forsøg – hvis jeg da selv skal sige det.

20140508-220551.jpg

Forårsfornemmelser

I dag har vejret vist sig fra sin bedste side og det har føltes som forår. Vi benyttede det gode vejr til at tage en tur ud i kolonihaven, hvor krokus og vintergækker kigger frem og giver farve på den brune jord. Jeg havde taget lidt mere af mit glaskunst med ud i haven, så nu er der mere glas på rio-nettet, en lille sommerfugl i stenbedet og et par små huse ved den ene terasse.