Månedsarkiv: november 2014

Adventskranse

Ved årets juledemonstration i blomsterbinding var der nogle adventskranse som jeg lige vil vise. Det kan være det kan inspirere andre til årets adventskrans. Jeg var så heldig at få den der er vist på de sidste to billeder med hjem. Det er en kæmpe adventskrans med en diameter på ca. 50 cm. Den er bare super flot.

Adventskranse 2014

Adventskranse 2014

Juledemonstration

Jeg har været til blomster bindings-demonstration sammen med min svigermor og jeg vil lige vise lidt af de ting der blev lavet og vist frem på kurset. Det kan være at der er andre der kan finde inspiration i nogle af kreationerne.

Dekorations-juletræer. De 4 små potter med abstraktioner over juletræer er nogle jeg selv laver hvert år til jul.

Dekorations-juletræer. De 4 små potter med abstraktioner over juletræer er nogle jeg selv laver hvert år til jul.

juledekorationer_2014_alternative

Alternative juledekorationer. Så kan man selv vurdere om det er nogle man kan lide 🙂

 

Keramik – en ny hobby

For noget tid siden blev jeg enig med en veninde om at deltage på et keramikkursus. Jeg tænkte at det ville være sjovt at prøve, også fordi der en nogle andre muligheder end der er i glas, så vi var afsted. Vi lærte de basale ting om ler og hvordan man arbejder i det man kalder pladeteknik. På kurset var det meningen at man skulle lære at lave et krus, og jeg fik da også lavet et enkelt krus, og så lavede jeg et par små vaser/pyntegenstande. Før man kan glasere sine ting skal de så lige brændes en enkelt gang, så det måtte vi jo vente med til en anden dag. Vi har nu været afsted et par gange og har fået lavet nogle flere ting og glaseret de første par ting vi fik lavet og nu har vi så hentet første produktion hjem. Resultatet var måske ikke helt hvad jeg havde drømt om inde i mit hovede men det er jo også første gang jeg prøver det. Jeg syntes at det med at glasere faktisk er lidt svært. Der skal lige netop være nok glasur på til at det dækker men ikke så meget at det kommer til at løbe.

Første forsøg på at lave keramik. Små vaser, et krus og skåle.

Første forsøg på at lave keramik. Små vaser, et krus og skåle.